Vi byder skænken Bob velkommen


Boernemoeblet skaenken Bob

Nå venner, denne gang bliver det til en sponsoreret artikel, dog ikke som så mange andre I kan læse omkring på andre blogs. Denne kommer fra hjertet, da jeg allerede er glad kunde hos virksomheden Wood If.

Jeg tror, at det efterhånden er 6 måneder siden, at vi købte deres populære Læringstårnet Morten, som et vennepar har haft store succes med hjemme hos dem. Det er ikke fordi, at vi bruger læringstårnet hver dag, men når vi i weekenden skal lave diverse kager, så er det altså bare sjovere når alle mand kan være med.

(hvis du selv har et barn, er jeg sikker på, at du kender til situationen hvor du står i køkkenet, og ens barn står og hiver i benene) 

Så altså, vi er rigtig glade for vores børnemøbel fra Wood If, som bliver produceret i Danmark og FSC-godkendt. Derfor glæder det mig/os også, at vi har fået endnu et møbel hjem fra dem – nemlig skænken Bob.

Som jeg nævnte tidligere, skal vi til at indrette endnu et børneværelse. Dog har vi en god rum tid været lidt trætte af vores skænk oppe på børneværelset – hvilket også er årsagen til, at vi takkede ja til en ny skænk.

Og jeg må da indrømme, at der går da lidt barn i en, når man skal samle deres møbler. De er efter mit kendskab alle nogle, som skal sættes sammen uden skruer, beslag og/eller lim.

Super enkelt møbel at samle!

Om en lille rum tid kommer der også en YouTube-video op, hvor jeg viser hvor let skænken er at samle (hold øje her i artiklen og på kanalen, som du kan finde ved at søge “Lønnebo” i søgefeltet på YouTube.

Som altid gør jeg meget ud af, at gøre videoen brugervenlig og så underholdende som muligt.

Både læringsmøblet og skænken er lavet i et flot lys 9 mm birketræskrydsfiner, som efter min mening ikke kræver andet end lidt sandpapir de steder, hvor krydsfineren er blevet skåret. 

Umiddelbart tænker jeg, at det er helt op til en selv – jeg går meget op i glatte overflader, og at skulle bruge 1-2 minutter på lige at gå kanterne igennem, er egentlig kun med til at give mig følelsen af, at jeg selv har sat mit præg på børnemøblet.

Skal man selv male skænken?

Det er helt klart op til jer selv. Inden jeg skrev denne artikel, søgte jeg lige på Instagram for at se, om andre kunder har malet deres produkter fra Wood If. Umiddelbart ser jeg ikke, at der er gået den store sport i at male produkterne – lige som mange eksempelvis maler deres IKEA legekøkken. 

Vi har selv et legekøkken, som stadig står i de originale farver, da det passer perfekt til vores stue. Det gør vores skænk som sådan også på børneværelset lige nu, da den står op af en hvid væg.

Dog er det planen, at vores søn skal flyttes ind på et andet værelse, hvor hele værelset bliver malet i én farve – hvor vi så overvejer at male skænken i den samme farve.

Bliver det flot? Det tror jeg umiddelbart. Her er det dog min bedre halvdel, som har den fulde marit til at gøre, hvad hun ønsker sig. Jeg holder mig fra malingen og så holder hun sig fra det meste af mit værktøj.

Se også CreateFestival.

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skænken Bob er flyttet ind på vores børneværelse - læs om produktet her!