Worx Landroid M500 robotplæneklipper anmeldelse


worx-landroid

Vi endte med selv at købe en Worx Landroid M500 robotplæneklipper, hvilket vi efter to måneders tid, ikke har fortrudt et eneste sekund. 

Du kan støtte Lønnebo ved at følge YouTube-kanalen

Hvad jeg især godt kan lide er, at robotplæneklipperen formår at klippe ret langt ud til kanten, hvilket jeg har set mindre heldige eksempler på med andre robotter. 

Selvfølgelig fik jeg lavet en kort video af hvad man får med, når man køber en Worx Landroid M500 robotplæneklipper:

 

OBS: Mangler du reservedele til din Worx robotplæneklipper? Så scroll ned i bunden af indlægget.

Mine tanker om Worx Landroid M500 robotplæneklipper

  1. App’en virker upåklageligt så længe at både robot og mobilen har internetforbindelse (trådløs).
  2. Klingerne sidder i højre side, hvilket giver en god skæring-til-kant.
  3. Højdemulighederne passer til mit temperament (60, 50, 40 og 30 mm).
  4. Den orange farve var jeg en smule nervøs for, men jeg elsker at den ikke er sort, grøn eller turkis (de kan godt komme til at se lidt beskidte ud).
  5. Muligheden for at indstille robotplæneklipperen til at klippe forskellige zoner på bestemte tidspunkter, er genial. Især fordi vi ingen intentioner har om at genere naboen med at klippe om aftenen, da ⅓ af haven ligger klods op af nabohaven.

Vil du anbefale Worx Landroid M500?

Vil du anbefale Worx Landroid M500? Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil anbefale Worx Landroid M500 til de personer, der har luft i budgettet til lige at komme op på de 5.000 på for en robotplæneklipper.

Robotten klipper pænt og den er købt med 3 års garanti, hvilket jeg tror, Worx altid kører med (ret mig hvis dette er forkert).

Jeg forventer minimum 5 års holdbarhed

En anden ting er, at det er svært at vide, hvor lang tid en robotplæneklipper holder. Pga. prisen, har jeg ikke så store forventninger til, at robotplæneklipperne til 3.000 kr, såsom robotplæneklipperen fra Redback (set hos Harald Nyborg) og LandXcape (set hos XL-Byg og Bilka), vil være i lige så god stand om 3 år, som Worx Landroid M500 (eller en af de andre modeller: M300, M700, M1000, M2000). 

Forhåbentlig holder robotten også i mere end 3 år, måske 5, og her forventer jeg, at den stadig holder det høje klippe-niveau, så at sige.

Men er budgettet til en ny robotplæneklipper lav, ville jeg da helt sikkert have givet en af de billigere modeller chancen. Jeg tror dog på, at vi har købt den bedste robotplæneklipper på markedet til private forbrugere.

Hvorfor anbefaler du ikke en Husqwana?

Jeg har intet forhold til Husqwana. Jeg har aldrig ejet et produkt fra Husqwana, og når priserne på den mindste model starter ved 5.000-7.000 kr., så står jeg helt af. 

Vi snakker jo reelt set bare om en maskine til at slå græsset med. Er der nogen mening med galskaben, hvis jeg skal op og betale 11.000 for en robot, som kan det samme som den til 5.000? Eller den billige fra Harald Nyborg eller XL-byg?

(jeg købte min Worx Landroid M500 ved den lokale XL-byg, da jeg aktivt støtter op om lokalsamfundet – også selvom at jeg kunne have sparet en del penge ved at handle den online ved eksempelvis Roboteksperten (affiliate-link)).

Nedgravning af afgrænsningskablet til robotplæneklipperen

Efter mange vurderinger om hvor robotplæneklipperens ladestation skulle stå, blev der brugt 3 timer på at placere afgrænsningskablet på overfladen af græsset (senere hen blev  afgrænsningskablet lagt ned i jorden, for at minimere sandsynligheden for, at robotplæneklipperen kapper kablet). 

Hvorfor vente med at ligge kablet i jorden? Årsagen til, at jeg valgte at vente lidt med at grave kablet ned, er egentlig ret simpel. Vi har i vores dejlig store have, godt 180 meter kant, som er fordelt således “udfordringen” beskrevet:

  • 95 meter ligusterhæk (kan robotten køre “inde” i hækken?)
  • 40 meter kant til jord i samme niveau som græsplænen
  • 20 meter fliser
  • 25 meter kant til jord med 2-5 cm niveauforskel (niveauforskellet)

Først og fremmest købte vi jo vores Worx Landroid M500 robotplæneklipper, for at slippe for at slå græs. Men hvis ikke robotten formår at klippe så meget kant som muligt hist og pist, skal vi (jeg) jo alligevel ud og svinge græstrimmeren.

Og da mit værdigrundlag foruden et ønske om en fin, tæt og kort græsplæne, vægter besparelsen af tid til at slå græs – så SKAL den altså kunne tage i hvert fald en del af kanterne. 

Sådan fik jeg lagt kablet helt perfekt – Fremgangsmåde

(Inden du starter, bør du udse dig steder hist og pist, hvor du bevidst giver lidt for meget kabel ud i et hjørne, som efterfølgende kan bruges hvis du mangler lidt ekstra kabel et sted. Gøres dette ikke, risikerer du, at du enten skal klippe ledningen og sætte en ny ledning på – eller at du skal til at trække hele ledningen op)

    1. Kablet kobles til den ene ende af ladestationen.
    2. Kablet lægges med 26 cm til græskanten, og holdes i jorden vha. de medfølgende pløkker.
    3. De steder hvor det er muligt for robotten at komme ud over kanten, lægges kablet med 10 cm afstand til græskanten. 
    4. Ved forhindringer såsom et skønt æbletræ, lægges kablet med 10 cm afstand til stammen (Jeg selv havde ligget kablet 26 cm fra æbletræet stamme, hvor den ifm. step 7 endte med at være 8 cm fra stammen, hvor den stadig ikke støder ind i den).
    5. Du burde være nået tilbage til ladestationen nu, og kan koble kablet til ladestationen. Har du ekstra afgrænsningskabel tilbage, vil jeg anbefale dig at beholde det, uden at klippe det af. Dette gør du ved at sætte en pløk, der hvor du er kommet til, trække kablet ud i en længe, hvor den kan nå tilbage til pløkken og ind til ladestationen. Den del, som nu er udenfor selve klippeområdet (som nok er inde i blomsterbedet eller busken), vil robotplæneklipperen ikke vide eksisterer, da den ikke kører derud. 
    6. 14-20 dage senere (måske før), har du allerede en god idé om, hvor kablet godt kan lægges lidt længere ud mod eller væk fra kanten. Juster nu kanten til, og beslut dig for, om du vil have kablet gravet ned.
    7. Hvis du vil grave kablet ned: Jeg brugt en kantskærer til at bane vejen for kablet hele vejen rundt. Med fingrene pressede jeg kablet ned i den snævre fordybning i græsplænen. Det tog mig 5 timer at smide kablet ned hele vejen rundt (180 meter). 

Og sørg nu for at have nok kabel. Der er ikke noget værre, end at du når til step 6., og finder ud af, at al kablen skal 2 cm længere ud mod kanten, hvilket kræver 3 meter ekstra ledning, som du ikke har fordelt rundt omkring i haven. 

Reservedele til Worx robotplæneklipperen

Står du og mangler reservedele til din Worx robotplæneklipper, kan det godt være svært at søge sig frem til på nettet.

Reservedele

Jeg er dog blevet henvist af en venlig medarbejder hos Worx, til følgende side: https://reservdelarochtillbehor.se/da

Worx har ligeledes en svensk samarbejdspartner, LetMeRepair.se, hvor du skal ind på https://www.letmerepair.se/en/rmaapplication (hvis dette link ikke virker, så bør du besøge deres forside, og vælge “I need service” oppe i menuen).

Derinde skal du blot udfylde dine informationer og følge guiden, så skulle du kunne få dine reservedele.

Disclaimer; Jeg har ikke selv været nødsaget til at skulle have reservedele endnu – derfor har jeg selvsagt ikke selv anvendt letmerepair.se. Dette er blot den info, jeg har fået fra Worx’s kundeservice.

Reparation

Skal du have send din robotplæneklipper til repartion skal du besøge følgende side: https://worx-europe.com/da/kundeservice/support-landroid/

For generel information om dine Worx produkter, kan du bruges deres geniale opslagsværk her: https://support.worx-europe.com/da

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

43 thoughts on “Worx Landroid M500 robotplæneklipper anmeldelse

  1. Hej Lønnebo, Overvejer at købe selvsamme maskine som din. Men har en passage med fliser på 6 cm tykkelse. Kan den registrer kablet i denne dybde ? Har læst et enkelt sted det er muligt, men den lokale XL kender ikke svaret 🙂 Håber du kan hjælpe.

    Hilsen

    Søren

    1. Hej Søren,

      Jeg har desværre ikke puttet kablet 6+ cm ned i jorden, så jeg kan desværre ikke give dig et definitivt svar. Jeg besluttede mig sidste år for, ikke at lægge kablet ned under fliserne, da der simpelthen var for mange + et hæk jeg skulle åbne op ved.

      Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte roboteksperten, da de om nogen burde kunne give dig et definitvt svar. Håber, at det lykkedes dig 🙂

  2. Hej Lønnebo
    En af dine “bekymringer” var dette:

    40 meter kant til jord i samme niveau som græsplænen.

    Hvordan klarer den det? Har lige købt l2000 modellen men baghjulene graver sig ned når den kommer ud i jorden. Der er kun et par cm. forskel på græs og jord.

    Hilsen Carsten

    1. Hej Carsten,

      Dette er et kæmpe problem med robotplæneklippere. Jeg ved fra flere nære bekendte, at man med stor succes har haft, ved at ligge kantsten eller helt almindelige fliser rundt i kanten, som hjulene dermed kan køre på, og undgår at køre i jorden.
      Ellers er der ikke andet for, end at du skal rykke kablet længere væk fra kanten, og at du skal gå plænen efter med en kantklipper – men så ryger hele ideen med en robotplæneklipper jo 😉

      Jeg selv, har valgt at rykke ledningen lidt ind, så jeg enkelte steder er nødt til at gå plænen efter med en kantklipper. Det kan godt være, at jeg på sigt smider nogle fliser i, men det bliver ikke i år (har 3 cm niveaforskel fra græs til jord)

      Håber, at du kan bruge mit svar til noget?
      Vh. Patrick

      1. Hej Patrick,

        Hvor tæt skal man så sætte kanttråden langs hækken? I manualen er der jo kun angivet 2 afstande: 26 eller 10 cm, alt efter om robotten kan køre på det, som støder op til plænen.

        Ved 10 cm vil robotten jo køre ude i jorden ved hækken, og ved ikke om den kan dette?
        Ved 26 cm vil den slet ikke komme ud til kanten af græsset, når den kører langs kanten.

        Tænker om jeg skal udregne, hvor tæt kanttråden skal sættes på hækken, før at robotten lige akuurat kører med hjulene på den yderste del af græsset, og dermed også får klippet de yderste kanter?

        1. Du har helt ret i, at man er nødt til at tilpasse kantsnoren alt efter forholdene i ens egen have.

          Jeg vil anbefale dig, at placere snoren OVENPÅ græsset fastgjort med plykker (så robotten ikke kapper snoren), og så se, hvor tæt den kommer på.. Måske starte med 15 cm fra hækken. Processen:

          1. sæt snoren 15 cm fra kanten rundt ved hækken
          2. Peg robotten mod kantsnoren 1 meter inden hækken starter, så du ikke skal se den kører fra startposition hver gang
          3. Start kantklip og vurder så om snoren skal rykkes ind/ud alt efter om den kommer for langt fra eller tæt på
          4. Flyt robotten tilbage til startpositionen 1 meter inden hækken starter
          5. Start kantklip og vurder igen, om snoren skal rykkes

          Gentag processen indtil du er tilfreds. Min egen kantsnor ved hækken er 10 cm fra hækken, da der ikke er noget fald ned til jorden, og at jorden inde under hækken er ret hård. Forventer du, at den er blød efter regnvejr, vil jeg nok selv undgå at have hjulene til at køre ude i jorden.

          Håber det giver mening? 🙂

          1. Hej,

            Tak for svar. 🙂

            Ja, det giver rigtig god mening. Manglede denne del i vejledningen, da jeg installerede kantrråden i haven. 🙁

            Ved du om jeg kan starte kantklip manuelt? Dvs. uden at skulle gøre det via de planlagte kørsler?

  3. Fandt ud af, at man selvfølgelig bare sætter den til at køre hjem 😉

    Men har så et andet spørgsmål:

    Når den klipper kanter, er der så en smart måde, at få den til, at klippe helt ud i hjørnerne ved venstresving?

    1. Lige præcis 😉

      Jeg vil ikke se, at det er særlig smart, eller nemt.. Det kræver faktisk en del justering, for at sikre, at robotten kan køre rundt.
      I mine hjørner med hæk, har jeg nærmere 115 graderhelt henne ved hjørnet, så den ikke kommer helt ind i hjørnet.. hvis ikke jeg gør det, sidder robotten fast derinde, og efter at have været ude og hente den ind 15 gange det samme sted, så retter man ind og accepterer, at den lige mangler 5-10 cm2 🙂

      Så altså:
      1. Prøv med 90 grader
      2. Hvis den sidder fast, så start svinget 10 cm før, og lad den gå skrå op i ca. 100-115 grader til den nye kant, hvor du smider en pløk i igen… (det er blot for at udpensle det: du skal bruge 2 pløkker i stesdet for 1 til de her “bredde” sving)
      3. tag det græs med en græstrimmer når du alligevel er ude med den 🙂

      Vh. Patrick

  4. Hej Lønnebo. Tak for din ærlige tilgang til emnet. Der er reklame nok derude. Anyways. Vi går med tanker om at sætte en robot igang. MEN jeg går lidt kold over at der skal afgrænses her og der og alle steder. Vi har trampolin, legehus, Gyngestativ, højbede, frugttræer etc. stående på plænen. Nogen erfaring med om man vitterlig SKAL afgrænse alle de ting. Kablet koster jo 33dkk/meter. Ud over arbejdsbyrden! Jeg skal ha noget der ligner 1000 meter kabel ud at ligge for at afgrænse.

    1. Hej Jesper,

      Naturligvis, jeg forsøger at give ærlige anmeldelser af de produkter, jeg gerne vil anbefale andre (eller det modsatte, hvis produktet virkelig ikke lever op til mine forventninger).

      Ift. dit spørgsmål, så er det muligt at købe et navigationssystem til de nyrere Worx Landroid M-modeller, som sættes ovenpå robotten. Det hedder Worx ACS Ultralyd Navigationssystem (affiliate-link), og det koster 1.000-1.500 kr. Jeg har set 3-4 videoer som alle overbeviser mig om, at deres ACS-system virkelig er en god investering, hvis man som du, har gyngestativ, legehus, højbede, børn på græsplænen, havestole, badebassiner osv., som ikke altid står det samme sted…

      Du kan også bare investere i nogle flere pløkker, og så lade være med at grave kablet ned… så smider du måske en pløk i efter hver 70-80 cm i stedet for hver 100 cm.. så får du et stramt kabel hele nede ved jorden… og klipper du græsset med 50mm, så rammer du ikke kablet… det har jeg heller ikke oplevet, når robotten kører ned i jordkanten 🙂

  5. Hej.
    Jeg har lige købt en ny Worx landroid M500.
    Den kører fint, men jeg kunne godt tænke mig at den kunne køre længere tid hver dag.
    Kan jeg indstillede dette.
    I dag kører den ca. 1 time om dagen, kunne godt tænke mig at den kører dobbelt så længe

    1. Hej Leo,
      Det kan du sagtens, her er måden du gør det på:
      1. Åbne din Landroid App
      2. Vælg punktet “Planlæg”, som pt. står som 3. punkt efter “Hjemme” og “Min Landroid”.
      3. Vælg “Planlæg manuelt”
      4. Sæt tidsintervallet og bestemt hvilke dage den skal klippe kanterne.
      5. Tryk gem.

      Jeg har ca. 450 m2 græsplæne, og min ser fantastisk ud med søndag-fredag 09.00-15.30 og kantklip om mandagen. Det giver 38.30 timers arbejdsuge, hvor ladepauserne er medregnet. Min lader i 63-67 minutter og kører derefter 73-90 minutter i gennemsnit 🙂
      eg vil løbende skrue lidt ned, for at se, hvor det ideelle niveau er.

      Hjælper mit svar? 🙂

    2. Hej Patrick

      Jeg skal til at lægge afgrænsningskabel ud og er lidt i tvivl om, hvordan jeg tackler de forskellige forhindringer (frugttræer, bålsted mv) som den ikke må køre ind i. Skal man trække et kabel fra græskanten og ind til forhindringen og tilbage igen samme vej? Men på denne måde vil man da ikke få uklippet græs, der hvor man har lagt kablet ind til forhindringen? Hvordan har du løst den udfordring?

      Hilsen
      Brian

      1. Hej Brian,

        Du kan overveje at købe navigationssystemet til de nyere worx robotplæneklippere (affiliate-link). Det koster 1.000-1.500 kr., og er værd at overveje, hvis man gerne vil slippe for at trække kabel ud til alt for mange ting. Vi har kun 2 æbletræer, så det var overkommeligt… Skal vi have et legehus og gyngestativ senere, så skal jeg helt sikkert have fat i sådan en.

        SKAL du trække kablet korrekt rundt om forhindringerne, skal du køre kablet ud til stammen af eksempelvis frugttræet, trække den rundt ca. 9 fra stammen, når du kommer tilbage til starten, ligger du kablet sammen med kablet du trak ud til stammen –> fortsæt som du har gjort hidtil.
        Se min video af det her: https://www.youtube.com/results?search_query=robotpl%C3%A6neklipper+tr%C3%A6

        1. Hej Patrick

          Tak for dit svar.

          Jeg vil forsøge mig uden jeres opgradering i første omgang.
          Eneste lille tillægsspørgsmål. Vil man få et uklippet område, der hvor man har trukket kablet ud til træet?

          Hilsen
          Brian

          1. Hej Brian,
            Jeg er ikke ansat hos Worx – man ja, jeg har heller ikke købt opgraderingen, endnu 😉

            Du vil få et uklippet område ja, ved mig svarer det til 1 cm rundt om træet, som jeg tager med kantklipperen samtidig med, at jeg tager græsplænens kant engang i mellem 🙂

            Den anden dag tog jeg det, og det er første gang i år, og der var vel 10 cm højt græs.

            Vh. Patrick

  6. Hej. Jeg overvejer også at købe en worx m500.
    Jeg har en plæne med en del 90 graders hjørner.
    Kan se der er en skabelon med til afgrænsnings tråden, så den få en bedre drejning. Har du brugt den?
    Jeg har 50 cm jord kant ud til hækken. Og en 3-4 cm jord til græs niveau forskel. Vil du anbefale 26 cm afstand til tråd?
    Hilsen Søren

    1. Hej Søren,

      Mit svar blev åbenbart ikke gemt i lørdags, så du får det lige her – håber det kan bruges.

      Jeg har ikke anvendt skabelonet til mine hjørner, hvilket jeg nok skulle have gjort til at starte med. Min bror satte sin worx op for 2 måneder siden, og han brugte det –> han har INGEN problemer med hans 90 grader sving. Jeg selv, har kæmpet lidt med, at den ikke kunne komme ordentlig rundt de steder hvor jeg har 130 graders sving.. det har jeg dog løst nu, ved at lave nogle “runde” sving. Så altså, anvend skabelonet og så burde du være home safe.

      Jeg har selv 3-4 cm jord tli græs niveau forskel på en strækning på 20 meter. Her har jeg først lagt tråden 26 cm fra, men jeg kunne se, at den sagtens kunne komme længere ud. Derfor rykkede jeg den 6 cm ind, så den nu er på 20 cm. Derefter skar jeg kanterne til, sådan at den lige præcis kører ud til hvor græskanten stopper. Det er noget af en proces, men det giver et rigtig fint finish til græsplænen, at der er en pæn kant, og at den er klippet.

      Men altså, læg tråden ovenpå græsset –> test om den kan komme længere ud –> ryk tråden lidt ind –> test –> gentag indtil du er tilfreds. På strækningen med jord til græs niveauforskel, kan du ikke undgå, at du skal ud og klippe græsset i ny og næ.. Det skal man som regel altid, især de steder hvor man har græs til sten, hvor græsset kommer lidt ud over stenene… så det er bare lige at tage det på samme tid 🙂

      Vh. Patrick

  7. Jeg overvejer også kraftigt en Worx robot mit spørgsmål er bare om den kan slå græsset i selve baghaven og derefter køre over et 20 meter langt Fliseområde og derefter slå forhavens græsplæne også

    1. Hej Lasse,

      Det kan den godt, men det afhænger 100% af hvor trykke fliserne er. Jeg ved ikke helt præcis hvor langt ned robotten kan mærke spændingerne fra kablet, og er det eksempelvis Hjertingsten med en tykkelse på 5 cm, kan det godt være for stor en afstand.

      Jeg valgte det selv fra, og har købt mig en Ryobi plæneklipper med bioklip-prop, så jeg stadig får det samme resultat med robotplæneklipperen. Dog skal jeg jo selv ud og gøre det 🙂

      Så mit råd: Undersøg hvor dybt den kan måle ledningen eller spørg i dit lokale byggemarked 🙂

      Vh. Patrick

  8. Hej, hvad er din erfaring med nedfaldsæbler og maskinen? Vi har samme plæneklipper, og overvejer at plante et æbletræ – men er i tvivl om maskinen opfatter nedfaldsæbler som forhindringer, splatter dem ud over det hele eller måske går i stykker af dem?

    1. Hej Pauline,

      Vi har 2 æbletræer, som taber mellem 5-20 æbler om dagen. Det er en KÆMPE udfordring at have robotten kørende uden stop, når der ligger æbler i almindelig supermarkeds-størrelser (hvis man kan bruge det som målestok).

      Den kan godt køre over de mindste – og evt. lige snitte noget af æblet, men er det lidt større æber, så ender den af og til med at stå stille.

      Jeg vil forsøge at høre Worx ad, om tilkøbet af deres navigationssystem også ser forhindringer i form af æbler – mine forhåbninger er desværre ikke høje.

      Vh. Patrick.

  9. Hej Lønnebo. Når jeg nu vil køre min worx landroid fra zone 1 til zone 2 over en flisegang, hvor tæt kan jeg lægge kablet

    1. De må i hvert fald ikke ligge ovenpå hinanden, da den så ikke vil ristrere at der går en tråd der.

      Jeg er i tvivl om 10 cm afstand kan gøre det – der skal jo være plads til, at den kan komme både frem og tilbage mens at robottens venstre side er ud for kablet.. så det sikreste ville være at have robottens bredde som afstanden mellem kablerne 🙂 Hvis det er mere, kommer du til at kæmpe med nedestående:

      Og Tom, du er med på, at Zone 1 og Zone 2 blot er forskellige “startpunkter” på kablet, ikke? Hvis du vælger at sige, at den skal køre zone 2 om mandagen, så starter den med at køre ruten rundt indtil den rammer zone 2, og så starter den. Kommer den så til at køre tilbage pga. at det er for nemt for den at finde tilbage gennem smøren, så kører den jo rundt i zone 1 indtil at den skal lade, og starter op igen 😀

      Lang smørre – håber det kan bruges!

    2. Hej Tom,

      Hvis ikke du allerede har fundet svaret, så har jeg netop været i dialog med Worx, og de anbefaler, at der minimum er 15 cm mellem kablerne 🙂
      Kilde: https://support.worx-europe.com/da/hvordan-opretter-man-en-multi-zone

  10. Hej Patrick
    Jeg overvejer at anskaffe mig en worx landroid 500.
    Jeg er i gang med at etablere en helt ny plæne, hvor planen er at jeg vil ligge rullegræs.
    Så det vil give rigtigt god mening at grave kablet ned fra start, hvor langt vil du anbefale at at jeg ligger kablet fra kanten? Jeg forventer ikke at have udfordringer med en kant i forhold til jorden omkring plænen. Jeg har læst dine ovenstående anbefalinger, vedr. at de giver den bedste løsning at teste det af i starten ved at ligge kablet oven på græsset og efterfølgende rykke det ud indtil det passer med græskanten. Men det vil jeg som sagt helst undgå, når jeg nu har den anden mulighed.
    Jeg har også lidt samme udfordring som Tom, jeg vil gerne have at robotten kan dække både en forhave og baghave. De er forbundet med en ca. 10 meter lang flisegang, gangen er ca. 1 meter bred og den er afgrænset af henholdsvis en husmur og en høj plantekasse hele vejen.
    Der er ligeledes et enkelt nedløbsrør, der tager lidt af bredden i den ene ende.
    Fliserne er ca. 5 cm tykke (herregårdssten).
    Tror du at jeg vil kunne ligge kablet under fliserne, og tror du at det vil kunne lade sige gøre at få robotten til at kunne køre frem og tilbage af flisegangen.
    Hvis du gør, hvilke afstande vil du så anbefale at jeg arbejder med i forhold til afstanden mellem kablerne, samt husmur, plantekasse og nedløbsrør?

    Mvh Martin

    1. Hej Martin,

      Tak for din kommentar! Jeg vil så vidt muligt altid undgå, at få robotten til at køre ude i jorden, da den efter fugtigt vejr, vil have svært ved at køre i den våde jord. Køber man deres offroad hjul, vil du med stor sandsynlighed kunne se sporene i jorden, hvilket heller ikke er at foretrække (efter min mening).

      Umiddelbart vil jeg sige 8 centimeter fra kanten, men jeg vil stadig anbefale dig, blot at ligge tråden rundt i kanten, og lade robotten køre en enkelt gang rundt, blot for at kontrollere, at den kører lige til kanten.. Du skal jo alligevel have tråden lagt hele vejen rundt, og jeg vil gætte på, at det kun tager dig 20 minutters tid, fra at du har placeret kablet rundt i kanten, lavet en testkørsel, rettet til og evt. en testkørsel mere, til at du kan begynde at putte den ned i jorden 🙂

      Ift. spørgsmålet med sten, så har jeg netop skrevet direkte til Worx for at få besvaret dit spørgsmål. Jeg har ikke selv testet det, så jeg ved ikke, hvor dybt kablet kan spores samt hvilke materiale den kan spores igennem. Skulle den kunne spores gennem 5 cm. sten, så vil du køre med minimum samme afstand til mur og nedløbsrør, som du har i græsplænen. Er 8 cm derfor det perfekte i græsplænen, ville jeg tilføje 1-2 cm (altså 9-10 cm til mur/nedløbsrør) blot for at sikre, at den ikke kører mod muren/nedløbsrøret, hvis de 8 cm i græsplænen er ‘lige til kanten’, hvis du forstår 😉

      Jeg kan lige smide en kommentar ekstra, når jeg har et brugbart svar fra Worx 🙂

      Vh. Patrick

    2. Hej igen,

      Worx er vendt retur, og de anbefaler en “flaskehals” der efter en åbning på ca. 15 cm. mellem afgrænsningskablet samt at man ikke placerer kablet dybere end 5 cm.
      7 cm skulle vidst være for stor en afstand, så der opstår køreproblemer.

      Så altså: Det kunne være sjovt at lave en test, hvor man med dine sten på 5 centimeter, prøver at lave en kørsel. Det er dog et omfattende stykke arbejde 😉

      Læs mere her:
      https://support.worx-europe.com/da/hvordan-opretter-man-en-multi-zone
      https://support.worx-europe.com/da/s%C3%A5dan-ops%C3%A6ttes-en-%C3%B8

      Online manual til at lægge afgrænsningskablet i: https://support.worx-europe.com/da/s%C3%A5dan-l%C3%A6gges-afgr%C3%A6nsningskablet

  11. Hej Patrick
    Nu har jeg ikke orket at nærlæse samtlige indlæg/svar, men det forekommer mig, at du glemmer at gøre opmærksom på, at Worx’en (i hvert fald M500) har en frontsensor, så man roligt kan lade den køre ind i diverse objekter, selv spinkle træer. Den vil ramme dem forholdsvist blidt og derefter bakke og dreje væk. Så har man kun nogle enkelte træer i sin plæne behøver man efter min mening ikke gøre spor mht. kabeltrækning for at få den til at klippe rundt om træerne. Skulle det give problemer, f.eks. ved helt unge træer eller fordi klipperen kan kile sig fast, ved jeg at mange Worx-brugere sætter en form for gardering op.

    1. Hej Ole,

      Tak for dit input. Du har ret i, at jeg ikke nævner noget om en frontsensor.

      Da jeg selv startede ud med min Worx Landroid M500 for et par år siden, placerede jeg stole, bænke og et bord rundt i haven, for at se, om den stoppede op.
      Det der overraskede mig var, at den faktisk væltede vores havestole af træ og skubbede til bordet. Af den grund, besluttede jeg mig for at passe på mine træer, ved at lægge en kant rundt om dem (2 steder).

      Det er derfor min personlige vurdering og holdning (lige som at du har din), at man ikke skal lade den køre ind i træer (om der findes træer, der er robuste nok til at få en gonk på stammen 5-10 gange om dagen, ved jeg ikke).

      OBS: Jeg ved selvfølgelig ikke, om mine æbletræer ville overleve efter 2 år med en robot omkring stammen, men jeg tvivler på det 😀

      Igen, tak for dit input og bidrag! 🙂

      Vh. Patrick

  12. Hej. Jeg har et kæmpe problem med min 500 !! Den er “gået” ned i kørselhastigheden ( fremdrift ) og den trækker til højre. Kan det være batteriet, da den hurtigt løber tør for strøm.

    Den er 3 år.

    1. Hej Allan,

      Beklager mit sene svar! Jeg har desværre ikke oplevet det selv – men ud fra hvad du beskriver, så virker det mærkeligt, at den trækker til højre, hvis batteriet er blevet dårligt.
      Har du fundet et svar et andet sted? 🙂

  13. Jeg har 2 spm. Det ene har været berørt foroven, men jeg er ikke sikker på at jeg forstår svaret.

    1. Jeg vil forbinde baghave og forhave. Jeg kan trække kabel mellem fliserne. Skal ud kabel og retur kabel lægges oven på hinanden, som når man laver en runding rundt om et træ. Eller skal der være afstand mellem ud og retur og i givet fald hvor stor afstand?

    2. Er der grænser for hvor tæt kablerne kan ligge. Jeg har et smalt stykke, hvor jeg både skal rundt om træ og langs fliser. Afstanden ml kabler vil måske være 20 cm

    1. Hej Lars,

      Svar til spørgsmål 1: Der skal være en afstand mellem ud-kablet og retur-kablet, for at robotten skal kunne følge det. Placerer du ud-kablet og retur-kablet ovenpå hinanden, vil de ikke blive registreret af robotten. Jeg ved desværre ikke hvor tæt du kan presse kablerne sammen.. for måske “ignoreres” kablet først, når de ligger ovenpå hinanden… hvis dette er tilfældet, ville 5 cm jo reelt set være nok.

      Hvorfor jeg ville gå med 15 cm: Worx skriver selv i deres guide, at de anbefaler 15 centimeters afstand for at robotten ikke finder hen til området ved et uheld, men stadig kan finde hen til zone 2, når du aktiverer zone-indelingen: kabletsupport.worx-europe.com/da/hvordan-opretter-man-en-multi-zone

      Svar til spørgsmål 2: Ovenstående svar svarer faktisk på spørgmålet. 15 cm kan den sagtens arbejde med, så at der er 20 centimeter er jo egentlig godt nok. Hvorvidt de lille område med 20 centimeters afstand ender med at blive klippet mere sjældent end resten af plænen, ved jeg desværre ikke. Personligt at havde jeg forsøgt mig med det du nævner, ved at ligge kablet ovenpå græsset, og grave det ned senere når du har testet det.

      Du må meget gerne vende retur, når du har afprøvet det, hvis du har lyst til det 😀

      Vh. Patrick

  14. Hej Patrick

    Tak for rigtig mange gode tips . Jeg er tæt på køb af en Worx M700 og har den sidste tid gjort lidt overvejelser og smårettelser i haven. Jeg vil som forslået montere kablet ovenpå græsset i første omgang men kan jo lige så godt lægge kablet mest rigtigt første gang . Vejledningen siger som bekendt hhv 10 og 26 cm – men jeg kan se, at afstanden generelt kan gøres noget mindre for komme så tæt på kanten som muligt. Du har nævnt 8 cm som en afstand, hvor maskinen kører lige til kanten. Er det korrekt forstået? En del af min have har jeg en kant bestående af en ca 9-10 cm brosten i niveau med græsset. Vil jeg her kunne placere kablet kun eksempelvis 5 cm fra kanten for at få maskinen til at køre på stenene og på den måde sikre 100% kantklip?
    Og hvis 8-9 cm er ‘lige’ til kant – ville man så kunne anvende denne afstand andre steder for, at maskine følger kanten bedst muligt? Det virker i hvert fald som om, de 26 cm er ‘alt’ for meget iht de forskelllige spm og svar
    Nogle steder i haven har jeg en kant bestående af nedgravede natursten – men her må jeg nok acceptere blot at køre tættest muligt på stenene og undlade at køre på dem. De er desværre nok for ujævne at køre på, især når maskinen kun har et forhjul.
    På forhånd tak
    Mvh Ole

    1. Hej Ole,

      Ja, hos mig er 8 cm den perfekte afstand.
      Ved brostenene vil jeg nok mindske afstanden til 3-5 centimeter og dermed lade den køre på brostenene 🙂
      Ja, 26 cm er helt hen i vejret 😀 Men det er også derfor, at du bør lade den ligge ovenpå græsset indtil at du har testet det hele af, og så kan du altid rette ind bagefter 🙂
      Ved naturstenene bør du holde lidt afstand – og efter et par kørsler, kan du vel få den til at køre 1-2 cm fra stenen og efterfølgende tage kanten med en græstrimmer.
      Vores græsplæne er ret ujævn, og den klarer det faktisk rigtig godt – jeg vil nok også bare teste det af, og evt. lige undersøge om graderne er større end hvad Worx har sat til den max kan køre op/ned af 🙂

      1. Hej Patrick
        Mange tak for dit svar . Robotten er nu ankommet og jeg er klar til at gå i gang . Ved du, om det er muligt at lave en lidt mere simpel lægning af kablet i første omgang? Jeg tænker noget større afstand mellem pløkkerne? (selvfølgelig stadig stramt kabel ). Og kan klipning slåes fra? Det kan også være, at den slet ikke klipper, når den ‘kører hjem’? Hvis ja – er der jo mindre risiko for skade på kablet imens man ‘afprøver’ afstand. Jeg har ca 230-250 meter rundt og tre øer, så synes det virker som en stor opgave at lægge kablerne for så evt at tage alle pløkker op for at flytte dem lidt .
        Hvis ikke – forventer jeg stort set at gå med maks 10 cm afstand til kant alle steder , hvor jeg ikke lige har sten/fliser at køre på. Jeg har ikke niveauforskel fra plæne til bed – kun de føromtalte nedgravede natursten nogle steder. Disse er jeg lidt spændt på
        En sidste ting. Ved knivene sidder der et stykke jern med tre riller(ca 5 cm bredt). Måske til beskyttelse af knivene. Men på nettet har jeg set forslag om at fjerne denne. Efter sigende skulle den være årsag til driftsstop ved at den hænger i eller der kommer noget i klemme. Har du kendskab/erfaring med dette problem?
        På forhånd tak – igen 🙂
        Mvh Ole

        1. Hej igen 😉
          Ps – lige et spm mere 🙂 – ved du hvor langt robotten kører over afgrænsningskablet inden, den ændrer retning ved alm klipning? Tak igen
          Mvh Ole

          1. Det er nærmest ingenting den kører over, før den ændrer retning 🙂 vel 3-4 cm eller sådan noget

        2. Hej Ole,

          1. Du kan blot ligge tråden ovenpå grææset og så længe at snoren ikke “flyver”, altså er nede ved græsset, skulle der ingenting ske.
          1.1 Jeg har en halv meter mellem mine pløkker, og min er kun blevet skåret over 1 gang på 3 år – og det var 100% min egen skyld, da tråden var oppe og “flyve”. Pløkkerne er nemme at tage op og kablet er ret robust, så jeg ville nok bare køre med en halv meter mens du tester, og så efterfølgende vurdere, om ikke det også er nok. Min er gravet ned 50% af vejen rundt – resten er oppe pga. modificeringer af min græskant pga. et kæmpe legehus vi skal have gjort plads til.
          2. Når robotten kører hjem, klipper den for det meste ikke. Så tryk på hjem –> OK, så burde den stoppe med at klippe så snart den rammer kantsnoren. Hvis du har punkt 1. på plads, så gør det ikke noget, at den klipper – snoren skal ret langt op i luften, før at den klipper den over.
          3. Jernet er blot til for at afskærme knivene fra grene og lignende. Jeg har ikke pillet min af, men det kunne jeg sagtens finde på at gøre – selvom at min græsplæne aldrig har stået pænere end nu.
          3.1 Driftstop ved at den sidder fast pga. jernet = det kan sagtens være muligt, at driftstoppet sker pga. jernet. Min anbefaling: Lad den sidde, og skulle du begynde at få driftstop og/eller den sidder fast, kan du altid forsøge at afhjælpe problemet ved at pille den af eller skifte dækkene ud med nogle tungere nogle af slagsen. Det har jeg selv gjort – se min video her: https://www.youtube.com/watch?v=_udtKEmXIm8.

  15. Hej Patrick

    Mange tak for alle svarerne og input :). Jeg må i gang, når det stopper med at regne 😉
    Mvh Ole

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige indlæg

Støt bloggen ved at abonnere gratis på min YouTube-kanal 🍀🤞
Holler Box
Støt bloggen ved at abonnere gratis på min YouTube-kanal 🍀🤞
Holler Box