Vi fjernede algerne på vores træværk / plankeværk


fjerne-alger-paa-traevaerk-plankevaerk2

Alger sætter sig på det meste træværk, og så snart at vi har accepteret det, kan vi komme videre med behandlingen/fjernelsen af algerne.

Vores plankeværk havde nok ikke fået fjernet alger de sidste par år, så det var godt givet ud, da jeg gav det en enkelt omgang med nogle algefjerner købt ude i Bauhaus.

Det koncentrerede algemiddel blev blandet korrekt op i en tryksprøjte (kan købes til 150 kr. I dit lokale byggemarked). Algeblandingen blev sprøjtet på i et dækkende lag, dagen før at det skulle give noget regn. På dunken står der skrevet, at det er smartest at give træværket en algebehandling mens det er tørt, og mens der ikke er udsigt til, at der vil komme regn indenfor de næste 6 timer.

Prøv bare at se, hvor godt resultatet blev:

fjerne-alger-paa-traevaerk-plankevaerk

Vi sprøjtede tilbage i marts hvor der var 12 grader udenfor. Du skal helst behandle algerne i 10+ grader, da du ellers risikerer, at algemidlet ikke får bugt med algerne.

Det var sådan her det så ud, inden vi gav plankeværket en algebehandling:

fjerne-alger-paa-traevaerk-plankevaerk2

Efterfølgende fik plankeværket en ekstra omgang algebehandling, som nu har taget ALT det grønne. Jeg gjorde mig meget umage med ikke at sprøjte unødvendig meget.

Dét at bruge kemikalier er ikke noget vi som sådan støtter på op om – det er også derfor, at vi i sin tid fik renset vores flise med trykrens frem for brug af kemikalier. Mange siger, at det skader fliserne – men jeg stoler på, at arbejdet var udført med en høj, professionel standard, som ikke lavede nogle umiddelbare skader på fliserne.

Hvad så når plankeværket er blevet algebehandlet?

Så kan man vælge at slibe plankeværket helt ned, og give det en ny omgang maling. Vi vil slibe vores ned, men ikke give det en ny omgang sort maling. Det ser altså også meget fint ud med en neutral farve – så ultimativt kunne vi finde på at give det noget træbeskyttelse.

Er jeres plankeværk trykimprægneret burde det dog ikke skulle have nogen form for træbeskyttelse.

Jeg tror også på, at de fleste specialister vil fraråde dig at give trykimprægneret træ nogen form for træbeskyttelse, da det kommer til at gøre det umuligt for træet at ånde, hvilket blot vil reducere dets levetid.

Måske ved du noget? Smid gerne en kommentar i feltet nedenfor.

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige indlæg