Pleje af plankebord og sildebensbord


pleje af plankebord

Har du også anskaffet dig et mega fedt plankebord som jeg, så kommer du helt sikkert også til at skulle give bordet noget pleje i løbet af de kommende år.

Nogle gør det hvert år – jeg selv, gør det hvert tredje år efter anbefaling fra Møbelværk, som en af min kammerat Peter driver.

Der er nogle helt generelle tips til, hvordan du både bevarer dit fine plankebords udseende, og hvordan du gør det modstandsdygtig overfor mad og drikkevarer, som ofte er det, som tærer på et spisebord.

De 4 tips til at bevare et flot plankebord

  1. Brug aldrig sæbe til rengøringen. Brug blot en opvredet klud.
  2. Anskaf jer nogle dækkeservietter. Dette er som sådan ikke for at modvirke pletter fra mad og drikkevarer, da det sæbebehandlede bord gerne skulle være modstandsdygtig overfor disse – men for skriveridser.
  3. Kommer der mad og drikkevarer på bordet, skal disse fjernes med det samme
  4. Undgå for meget sollys – står bordet et sted i huset, hvor solen ofte kigger ind, så roter bordet én gang årligt

Bordplejeolie til plankebord

Når du gerne vil i gang med at give dit plankebord en plejeolie, skal du finde dig en bordplejeolie i god kvalitet. Bruger du eksempelvis bordplejeolien fra Faxe, får du en olie, som er indeklimamærket, hvilket betyder, at den har bestået en række prøver med afgasning og lugt.

At den har bestået disse prøver betyder, at den ikke har nogen negativ indvirken på luften i rummet, hvor plankebordet står.

4 trin til en korrekt pleje af dit plankebord

(Disse tips har jeg fået af Møbelværk, som har produceret og plejet plankebord i mange år. Det er vigtigt at læse på plejeolien, hvorvidt den er linolie-baseret, hvilket betyder, at der er fare for selvantændelse. Det kan derfor stærkt anbefales, at pleje bordet udenfor et sted med skygge)

  1. Gør bordet godt rent for snavs og støv med en opvredet klud, og lad den efterfølgende tørre (minimum 20 minutter)
  2. Slib bordpladen med sandpapir (korn +240) langs årene for at fjerne småridser
  3. Påfør olien i et jævt lag med en pensel over hele pladsen. Lad olien tørre i 10-15 minutter, og sørg pensl derefter den olie, som ikke er trukket ned i pladsen, ud på bordet og lad det tørre til det er fingertør.
  4. De efterfølgende timer kan bordet afgive nogle petter af olie, som du skal tørre væk. Efter 24 timer kan bordet bruges igen. Undgå dog at udsætte bordet for væske og mad i minimum 72 timer

Jeg håber, at denne lille guide var til hjælp – måske med at afdække en af dine spørgsmål. Ellers vil jeg altid anbefale, at man henvender sig til den virksomhed, hvor man har købt bordet.

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige indlæg