Mobil Aircondition til at køle soveværelset ned med


mobil-aircondition-7000-btu

Det er varmt, virkelig varmt, og når først man skal sove, så mærkes konsekvenserne af en lækker solskinsdag med grader op mod de 30.

Når temperaturen rammer de 23 grader og over, så bliver der simpelthen så varmt i vores soveværelse på 1. Sal.

.. og når man har en lille dreng på 1 år, som skal sove ved 19-tiden, hvor temperaturen i soveværelset ender med at ligge på 26-28 grader, så er det forståeligt, at han har svært ved at sove. 

Hvad har jeg allerede forsøgt?

  • Det er ikke muligt at isolere hulmuren mere end vi allerede har gjort.
  • De gamle gulvventilatorer giver selvfølgelig lidt cirkulation af luften i rummet, men det får ikke temperaturen til at falde.
  • At åbne vinduerne får kun temperaturen til at stige, og selve kvaliteten af luften i rummet virker ikke bedre med åbne vinduer.
  • At sove med mindre tøj og uden dyne/lagen, er ikke tilstrækkeligt.

Efter at have prøvet ALT der stod i min magt, så har jeg selvfølgelig søgt rundt omkring, for at finde alternative løsninger.

En mobil aircondition blev vores redning

I min søgen på alternative løsninger, finder jeg ud af, at mobile airconditioners faktisk er blevet meget populære rundt omkring i Danmark.

Kigger man på YouTube findes der et hav af guides til top 5 mobile airconditioners, men alle sammen er produkter, som skal købes på internationale shops – og altså, jeg handler kun med danske webshops. 

Jeg finder nogle rigtige fine og prisvenlige mobile airconditioners inde hos avXperten, hvor jeg tidligere har handlet en del og også har gode erfaringer med deres support, giver jeg dem et kald.

mobil aircondtion til nedkøling af soveværelse
Mobil aircondition fra Nordic Home

I min snak med deres support, bliver jeg en del klogere på de forskellige produkter de har, og jeg bliver rådet til, at købe deres mindste variant, da den er længe fin til vores soveværelse (Mobil aircondition 7000 BTU (24m2) Nordic Home).

Den har vi nu haft kørende i 2 dage, og jeg må sige, at jeg er overrasket over, hvor godt den egentlig virker. Rummet har vi indstillet til 21 grader, og det har gjort en verden til forskel for både mig, min kæreste og vores lille søn (læs mere om hvordan jeg indstillede vores mobile aircondition længere nede). 

Mine tanker om vores mobile aircondition fra Nordic Home

  1. Den kan nå at køle rummet og møblerne ned på 2 timer, (vil selvfølgelig teste hvor meget tid den skal bruge, så vi bruger færrest watt). Og ja, jeg skriver møbler, da møbler er noget af det, som holder på alt varmen i rummet.
  2. Den smarte aftrækningsordning gør det muligt, at føre vandet ud af vinduet eller ned i en spand. Vi har lukkede vinduer for at mørklægge rummet, så vi bruger en spand. På en nat giver det under 8 liter vand hos os.
  3. Designet er ikke lige så pænt som 9000 BTU-modellen fra Nedis, men her spiller prisen en væsentlig rolle – og modellen er desuden for stor til vores soveværelse.
  4. Fjernbetjeningen gør det muligt for os, at justere temperaturen fra sengen.
  5. Vi bruger timeren til at sikre, at vi får tændt den i fornuftig tid.
  6. De 65 dB er det maksimale støjniveau, og er et punkt som man må affinde sige med. Stort set alle modeller jeg har undersøgt, ligger omkring de 65 dB.
  7. Lækkert og nemt betjeningspanel.
mobil aircondtion til nedkøling af soveværelse
Displayet – Der medfølger også en fjernbetjening, som kræver 2 x AAA-batterier

Kigger man på produktanmeldelserne inde på produktet hos avXperten, så ser det ud til, at der er en del andre, der også er meget glade for deres køb.

Vil du anbefale en mobil aircondition?

Vil du anbefale en mobil aircondition? Når alle andre muligheder er prøvet, så vil jeg klart anbefale, at man investere i en mobil aircondition. Den gør en verden til forskel for vores søvn, og for os er søvnen vigtig, når vi begge har jobs der skal passes og en dreng der skal underholdes.

Jeg forventer, at vi kan bruge den model vi har købt, i en del år. Jeg gør en dyd ud af at vedligeholde mine elektriske apparater og værktøj, så jeg tænker da, at den skal kunne bruges i minimum 5 sæsoner med sommervarme.

Det er trods alt ikke alle måneder på året, hvor det er nødvendigt med ekstra køling af soveværelset – dog bliver det desværre kun varmere herhjemme, så måske er situationen en anden allerede næste år.

Hvad gør jeg med varmen, som airconditionen bruger?

Jeg var blevet gjort opmærksom på, at det skal være muligt, at føre den varme luft ud af rummet, da airconditionen genererer en del varme (lige som en fryser gør – hvis dette skulle komme som en overraskelse).

For os, var vi nødt til at rykke meget rundt på møblerne i soveværelset, da der skal være 50 cm rundt om selve den mobile aircondition, og så skulle det medfølgende rør, kunne ledes ud gennem et vindue.

Det ser sådan her ud:

mobil aircondtion til nedkøling af soveværelse
mobil aircondtion til nedkøling af soveværelse

Har du vinduet åbent? Siver alt den kolde luft så ikke ud?

Jep. I vores case var der ikke andet at gøre, og heldigvis, var det stadig muligt at køle rummet ned på under 3 timer.

Vores soveværelse er 19 m2 stort og ca. 40 m3 i alt.

Det passede med, at jeg satte den til at køle kl. 17.00, og da han blev puttet 19.45, var rummet faldet fra 26 grader til 21 grader.

Jeg slukkede airconditionen, lukkede vinduet og mørklagde rummet, og efter 3 timer var graderne kun steget med 2 grader = 23 grader.

23 grader er meget bedre at sove i, end de 26-28 grader vi har haft de andre dage, så vi er ovenud lykkelige for vores køb (eller investering i vores søvn).

Ekstra: De andre dage har vi alle været vågen 5-7 gange pga. varmen, og i nat som vi alle igennem. FANTASTISK.

hvad koster det at have en mobil aircondition

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige indlæg