Som min mormor altid har sagt, så gør snorlige kanter i græsplænen en verden til forskel.
Hun har fuldstændig ret. Når først man har taget kanterne én gang, finder man ud af, hvilken forskel det gør, at man lige bruger en halv time på at skære græskanterne til.
Det er overraskende nemt at skære græskanterne lige, men hvis du gør det i frihånd, skal du virkelig være dygtig, for ikke at ende ud med en snoet kant.
Skal du selv til at skære dine græskanter til, så er videoen nedenfor en du skal se, inden du går i gang.
Gør mig en kæmpe tjeneste ved at abonnere/subscribe på min YouTube-kanal. Det er gratis, og det gør det hele sjovere at lave 🙂
Prøv bare at se videoen ovenfor, hvor jeg forklarer, hvor nemt det kan gøres.
Alt du skal bruge, er:
- En kantskærer
- Murersnor
- Pæle
- Et langt bræt eller lignende
Sådan skærer du dine græskanter til
- Først placerer du nogle pæle langs kanten og spænder en muresnor til.
- Placer brættet ind til muresnoren og sikre dig, at brætter ligger lige.
- Stil dig med den ene fod ovenpå brættet mens du placerer kantskæren langs brættet, der hvor du vil starte med at skære græskanten til.
- Træd kantskæren i jorden, ta’ den op, og ryk den lidt til højre, og stik i igen (den kantskærer jeg har, bør kun bruges mens man bevæger sig mod højre – andre kan bruges begge veje eller kun venstre).
- Fortsæt indtil brættet ender, og ryk den derefter hen til det næste stykke og gentag processen.
(brug gerne lidt ekstra tid på at placere brættet præcist, så du ikke skal til at skære græskanten til igen efterfølgende) - Ryk græsset op med en hakke, en spade eller noget helt tredje.
Done. Efterfølgende har jeg valgt at ligge en græskant i form af et langt stykke plastik fra mærket Turfline. Det har jeg også lavet en video om, som du se nedenfor.
Græskanten købte jeg i det lokale byggemarked. Vil du gerne købe det online, kan du gøre det via en af mine affiliate-links, hvor jeg får en lille kommission, hvis du placerer din ordre, efter at du har klikket på linket.
(det koster ikke dig noget, men det gør en forskel, når jeg er så heldig, at folk handler efter at have klikket på linket)