Hvor længe holder et spabad filter?


Hvor længe holder et boblebadfilter?

Spabade kræver ikke meget vedligeholdelse, da der blot skal tilsættes lidt kemikalier i ny og næ, og ellers sørge for, at filteret bliver rengjort i ny og næ.

Her er mine erfaringer efter at jeg selv har ejet 2 forskellige spade og et almindelige badebassin med en filterpumpe.

Hvor længe holder et spabad filter?

Et spabad filter holder mellem et og to sæsoner. Det afhænger af hvor ofte du rengør det, og hvor grundig du er. Skylder du dem hver anden uge og giver dem en kemisk rengøring samtidig, forlænger du levetiden betragteligt.

Der er dog mange måder at forlænge levetiden på et filter et et spabad – også de oppustelige spabade. Her i artiklen vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg selv gør alt for at forlænge filterets levetid.

Du kan finde filtre til spabade her:

Hvad bruges et filter til et udendørs spabad til?

Inden jeg lige går videre med mine erfaringer, er det vigtigt at forstå, hvad filteret i dit udendørs spabad egentlig udrettet.

Et spabad filter opsamler effektivt små urenheder i vandet. Døde hudceller fra de badende, skidt, støvpartikler og meget mere.

Ved at filteret kører hele tiden, sikrer man sig, at vandet forbliver frisk og klart i længere tid, og undgår at vandet bliver ildelugtende, misfarvet og ubehageligt at være i. Dertil vil du også opleve, at der danner sig en hinde på indersiden af spabadet, som både er glat og ulækker samt svær at få væk ved rengøring.

Hvor ofte skal man skifte filteret i et spabad?

Generelt set, holder et filter til et spabad eller boblebad mellem et og to år. Det afhænger som nævnt ovenfor, hvor godt du passer på filteret ift. løbende rengøring, og hvor ofte spabadet bliver brugt.

En god tommelfingerregel er, at du udskifter filteret hver 1. eller 2. år, for at sikre dig, at vandet bliver renset godt nok, og holder sig frisk længere. Bruger i spabadet meget, som i dagligt over måske 6 måneder, vil jeg mene, at filteret ikke holder mere end en enkelt sæson eller måske mindre.

Husk: Et snavset spabad kan være sundhedsskadeligt og ikke mindst være skadeligt for dit spabad. Derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig med at holde vandet frisk og rense filteret som beskrevet lidt længere nede.

Rengøring af et spabad filter

Jeg selv har to filtre, så jeg kan sætte et nyt filter i, mens jeg vasker og giver filteret en omgang FilterFix fra swim & fun.

Sættet nedenfor kan købes her (affiliate-link).

FilterFix til at rense filter til spabad eller boblebad

FilterFix (affiliate-link) bruges udelukkende til rengøring af filtre til udendørs spabade, og brugsanvisningen er ret ligetil:

  1. Du skylder filteret under rindende vand, mens du sørger for, at alt skidt mellem filterlammerlen bliver skyllet væk.
  2. Filteret puttes i en ren plastikspand eller lignende.
  3. Fyld vand i spanden til filteret er dækket, og tilføj FilterFix i den mængde, som står anvist på bøtten/flasken (per liter vand skal jeg eksempelvis tilføje 10 ml FilterFix).
  4. Filteret får lov at stå/ligge i opløsningen natten over. Nogle gange 2 dage hvis jeg glemmer det – har endnu ikke oplevet, at det gør skade.
  5. Filteret tages op af opløsningen og vaskes nu grundigt under rindende vand.
  6. Filteret er klar til at blive brugt igen.
rensning af spabad boblebad filter filterfix filterlameller

Sådan kommer et filter hurtigt til at se ud. Dog kunne denne godt have været renset en uge før, da den var begyndt at lugte en lille smule brugt. Der var dog ingen lugt efter at den havde fået en omgang FilterFix.

Den hurtige rengøring af et spabad filter

Vil du blot lige hurtigt give filteret en rengøring uden at gøre brug af et produkt som FilterFax, kan du med god samvittighed fjerne og skulle filteret med rindende vand under en haveslange eller i køkkenvasken.

Jeg selv bruger køkkenvasken, da det er væsentlig nemmere at fjerne skidt og snavs med varmt vand.

Det er blot vigtigt at man husker at sprede filterlamellerne forsigtigt fra hinanden med fingrene, sådan at det er muligt at komme ned og frigøre snavs, skidt og hår mellem dem alle. Når du rengør dit filter, skal du aldrig bruge en højtryksrenser, da det simpelthen vil ødelægge filteret og dets funktion.

Kan man smide et spabad filter i opvaskevaskinen?

Det vil jeg bestemt fraråde. Det kan ødelægge dit filter, og du er uden kontrol når først opvaskemaskinen er startet.

Mit fitler til spabadet er ødelagt – kan spabadet køre uden?

Kan dit spabad køre uden et filter? Ja. Dit spabad kan godt køre uden et filter, men det er ikke hensigtsmæssigt ift. at holde vandet godt i lang tid. 

Hvis jeg selv skulle gøre det en dag, ville det være for at se, om filteret er årsagen til, at varmelegemet ikke fungerer som det skal. Det kan også være, at varmelegemet faktisk kører, men at vandgennemstrømningen ikke er særlig god. Er der noget galt med filteret – måske blokere det en smule et sted, sådan at vandgennemstrømningen bliver mindsket, så vil det kunne påvirke spabadets evne til at varme vandet op og holde det varmt.

Hvornår ved jeg, at filteret i spabadet skal skiftes?

Som nævnt tidligere, anbefaler jeg, at du skifter dit filter ud hvert år eller hvert andet år. 

Især hvis du kan erkende, at du ikke har vedligeholdt filteret i løbet af sæsonen, så er det en god idé, at få købt sig et nyt filter.

Nogle er jo ikke interesseret i at bruge tid på at rense filteret, og så vil dette være løsningen. Jeg har set flere steder, at man kan købe pakker af 6 filtre, hvilket givet en mængderabat – hvilket jo er værd at tage med, hvis du tænker at bruge tiden anderledes end at stå og rense filteret hver anden uge.

Nedenfor har jeg listet 3 andre indikationer på, at du skal udskifte filteret i dit spabad.

1. Beskidt vand

Det er ret tydelig, at der er noget galt, hvis vandet efter en uges brug, allerede er blevet uklart. Hvis vandet er uklart, kan det være filteret, der ikke fungerer korrekt. Dog kan det også være forkert brug af kemikalier, som simpelthen har ødelagt vandet. 

2. Filteret ser snavset ud efter rengøring

Et andet tegn på, at filteret i dit spabad skal udskiftes, er hvis det stadig ser rigtig beskidt ud, når du har rengjort det.

Så har du fulgt ovenstående anvisning hvordan du renser filteret med kemikalier, og det stadig er brunt, grålig eller fedtet, så er det nok tid til, at du får købt et nyt filter.

3. Dårlig vandgennemstrømning

Det tredje tegn på, at du skal udskifte dit filter i spabadet er, at der er en begrænset eller dårlig vandgennemstrømning i spabadet. En reduceret vandgennemstrømning kan ses ved, at der er en forskel mellem vandets tryk i filteret og vandet, der kommer ud af filteret. 

Er der en stor forskel, kan filteret være blokeret pga. snavs eller helt teilstoppet.

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Forrige indlæg