Anmeldelse: Grohe Red Basic Duo – Armatur med kedel


Grohe Red Basic Duo med kedel anmeldelse

Den her artikel har været længe undervejs. Ikke fordi jeg har haft travlt med alt muligt andet, men fordi jeg i alt enkelhed ville være sikker på, at min anmeldelse blev baseret på et gennemtestet produkt.

Vi købte den 25. November 2020 et Grohe Red Basic Duo, som er et armatur og en kedel, som på få sekunder leverer opvarmet vand, der er opvarmet til 100°.

Som den rigtige gør-det-selv mand (eller nærrige mand), valgte jeg selv at afmontere vores gamle armatur og tilslutte vores nye Grohe Red Basic Duo.

Det var lidt af en kamp, da vi skulle gøre plads til kedlen, men efter at have justeret rørene under håndvasken til, var der lige pludselig en rigeligt med plads (det skal siges, at dem som havde opført rørene i sin tid, godt kunne have gjort arbejdet nemmere for sig selv med en mere enkel montering).

Hvorfor købte i et Grohe Red Basic Duo armatur med kedel?

Vi var nået til et punkt i vores liv, hvor vi mange gange dagligt skulle bruge kogende vand til bl.a.

  • Kogende vand til madlavning
  • Vask af sutter og sutteflasker
  • Nedkølet, kogt vand til at blande med modermælkserstatning

Derudover havde vi et forbrug af vand, som jeg selv mener, var for højt i forhold til hvor mange mennesker vi var herhjemme.

I 2019 brugte vi 2 voksne og en nyfødt 76,84 m3 vand, hvorimod vi brugte 91,97 m3 vand i 2020.

Note: Vi flyttede ind Q3 i 2018, dermed skal vandforbruget i år 2018 ikke anses som et helt års forbrug.

Derudover var vores varmeregning også opadgående, hvilket var ret irriterende eftersom at årenes middeltemperatur var nærmest ens i 2019 og 2020.

Så hvor kan vi spare på varmeforbruget og vandforbruget på samme tid? Alle ressourcer blev sat ind på at nå målet med et reduceret forbrug.

Det er selvfølgelig svært at isolere besparelsen til Grohe Red Basic Duo armaturet med kedel, men når man ser på grafen, så er det ret tydligt, at vi alt-i-alt har lavet nogle forbedrende tiltag.

Reducering af vandforbrug og varmeforbrug ved at udskifte elkedlen med et armatur med kedel

Der er to væsentlige punkter, jeg vil komme omkring:

  1. Køb et armatur med kedel for at spare tiden på at koge vandet i en elkedel eller på komfurret.
  2. Køb et armatur med kedel for at reducere vandforbruget imens at vandet bliver varmt til eksempelvis at vaske op i.

Hvad med strømmen? Er det ikke dyrt at have et armatur med kedel stående med opvarmet vand døgnet rundt? Jeg har selvfølgelig lavet nogle beregninger, som viser at det er lidt dyrere at have et armatur med kedel stående, men når opvejer det med tid sparet + vand sparet, så er min mavefornemmelse god.

For det er vigtigt at man ikke kigger isoleret på strømregningen, når man laver denne investering – som jeg tillader mig at kalde det.

1. Tidsbesparelse med et armatur med kedel

Jeg lavede en test at vores elkedel. Det var en elkedel på 1,7 liter fra Conzept med temperatur kontrol (mulighed for at regulere temperaturen til 60-70-80-90-100 grader) og et forbrug på 2.000 watt.

Vores elkedel tog 5 minutter og 30 sekunder om at varme vandet op til kogepunktet. Når man står og skal bruge kogende vand, så er det bare ikke særlig sjovt at skulle vente 5,5 minutter (og slet ikke hvis det er til gæsternes te!).

Med vores armatur med elkedel fra Grohe har vi nu kogende vand så snart vi ønsker det.

Det bringer mig til næste punkt, som er løsningen på dét regnestykke nogle af os af og til prøver at lave.

For hvad koster en elkedel i strøm? En elkedel bruger fra alt mellem 1.300 og 3.000 watt. Typisk tager det en elkedel 3-6 minutter at varme 1. liter vand op til kogepunktet. 

Herhjemme brugte vi altså 5,5 minutter på at varme 1. liter vand op til kogepunktet med en elkedel med et wattforbrug på 2.000 og 5 minutter.

Beregningen af prisen for én liter vand er følgende:

2.000 watt / 1.000 * (60 minutter / 5,5 minutter) = 0,218 kWh

0,218 kWh x 2,50 kr. per kWh = 0,545 kr

Det koster os dermed 0,545 kr at bruge vores elkedel. Da vi på daværende tidspunkt nok kogte 3 liter vand, giver det et dagligt forbrug på 1,635 kr.

På årsbasis: 365 dage x 1,635 kr = 597 kr

Grohe Red Basic Duo armatur med kedel har energimærket A og står til årligt at bruge 516 kWh.

På årsbasis: 516 kWh x 2,50 kr. Per kWh = 1.290 kr

Konklusion 1/2

Isoleret set betaler vi 693 kr mere for komforti at kunne få kogende vand med det samme, i stedet for at vente minimum 5,5 minutter (hvis vi nu skal bruge 2 liter kogende vand).

Men skal vi være realistiske, så skal vi kigge på det totale elforbrug i en periode med og uden vores Grohe Red Basic Duo armatur med kedel. Kigger vi på vores forbrug i januar 2020 (med elkedel) sammenlignet med 2022 (med kedel), er der ikke nogen markant forskel at spore – faktisk brugte vi i 2020 531 kWh og i 2022 ‘kun’ 343 kWh.

Forbrug med elkedel
Forbrug med kedel (Grohe)

Så selvom at regnestykket siger os, at vi burde bruge 693 kr mere på årsbasis, så er det ikke casen.

2. Vandbesparelser ved at have et armatur med kedel

Nu bliver det lidt tricky. For det er måske mig der går lidt for meget i detaljerne, men er du nået så langt i indlægget, så finder du det helt sikkert stadig interessant.

For vores vandforbrug har vi reduceret markant, og en af grunden dertil er, at når vi skal have varmt vand til at vaske op i, så tænder vi for den kolde hane sammen med det kogende vand fra kedlen.

Vi bor i et gammelt hus, hvor vi især om sommeren godt kan vente længe på at få det varme vand ud gennem vandhanen, så ved at vi at vi brugere koldt vand kombineret med det kogende vand fra kedlen, har vi skåret hele den mængde vand væk fra vores forbrug, som vi hidtil skulle lade løbe igennem, før at vi havde varmt vand til at vaske op i.

Har man et nyt hus, eller virkelig god rørføring, så kræves der nok ikke så meget vand før at det varme vand er fremme, men hos os, har det gjort en kæmpe forskel.

Konklusion 2/2

Står du og overvejer, om du skal smide din gamle elkedel på lossepladsen for at investere i noget komfort med et armatur med kedel, så er jeg 100% på team-go-for-it.

Det går så meget hurtigere at få kogende vand til maden og til rensning af sutteflasker. Og i en travl hverdag med småbørn og andre huslige pligter, så vil man gå rigtig langt for at kunne skære ned på tidsforbrugen hist og pist.

Montering/opsætning af Grohe Red Basic Duo armatur med kedel

Jeg brugte sådan set bare den medfølgende vejledning (lettere sagt end gjort), og så var vi ellers klar til at bruge vores Grohe Red Basic Duo armatur med kedel så snart den havde varmet vandet i kedlen op.

Det vil jeg også anbefale alle jer andre til at gøre – og hvis ikke I har mod på det, så tager det nok ikke mere end 1-2 timer for den lokale VVS’er at sætte det op. Det kræver blot:

  1. Luk for vandet
  2. Tjek at både det varme og kolde vand er slukket (tænd for vandhanen)
  3. Afmonter nuværende armatur
  4. Følg vejledningen til påsætning af det nye armatur og rørføring (dette er det mest tricky)
  5. Skru filter-holderen og display-holderen fast der hvor det er muligt
    1. Hint: Sørg for at det er nemt at komme til både filteret og displayet, da du vil skulle skifte filteret efter x antal liter vand er løbet igennem – ved os har vandet en hårdhed der gør, at vi kan lade 3.500 liter vand løbe igennem, før at filteret skal skiftes – der medfølger ligeledes en guide – ellers har Grohe en formidabel kundeservice)
  6. Åben for vandet og vent til at kedlen er fyldt op
  7. Tænd for strømmen
  8. Så snart lyset på kedlen lyser rødt, er kedlen klar til brug.
Displayet – Når der er løbet yderlig 2.900 liter igennem filteret vil vi blive gjort opmærksomme på, at vi skal udskifte filteret med et nyt.

Grohe Red Basic Duo filter

Som nævnt, løber vandet igennem et filter, for ikke at beskadige kedlen. Dette filter skal udskiftes i ny og næ (hos os holdte et filter ét år). Prisen for et filter ligger omkring 500 kr. Sørg for at købe et filter, som passer til den model du har (kan som regel findes i produktbeskrivelsen).

Filteret afmonteres let ved at skrue det af og skrue et nyt på.

Patrick Lønne

Autodidakt havemand, slagteruddannet, pragmatisk og her på bloggen kan du læse om mine hus- og haveprojekter. Læs mere...

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Forrige indlæg

Støt bloggen ved at abonnere gratis på min YouTube-kanal 🍀🤞
Holler Box
Støt bloggen ved at abonnere gratis på min YouTube-kanal 🍀🤞
Holler Box