Go Back

Brunsviger

Antal: 1 bradepande
Forfatter: Lønnebo

Ingredienser

  • 50 g gær
  • ½ dl lillefingervarmt vand
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 125 g blødt smør
  • 500 g hvedemel

Sukkerfyld

  • 175 g smør
  • 250 g brun farin

Sådan gør du

Brunsvigeren

  • Gæren røres ud i det lillefingervarme vand.
  • Smør og mel røres sammen - brug gerne fingrene, sådan at det bliver smuldret godt ind i hinanden.
  • Tilsæt æg, mælk, sukker og salt til vandet med gæren.
  • Tilsæt mel og smør og ælt blandingen sammen til den er helt glat og lækker at se på.
  • Smør en bradepande med den ønskede “størrelse” på brunsvigeren med smør.
  • Fordel dejen ud i bradepanden og sæt den til hævning i 30 minutter. Det behøver ikke være super pænt, da en brunsviger i mine øjne, gerne må se lidt rustik og hjemmelavet ud.

Sukkerfyld

  • Mens dejen hæver, kan du begynde på kernen af brunsvigeren: sukkerfyldet.
  • Smelt smør og brun farin i en gryde.
  • Når brunsvigeren har hævet i 30 minutter, fordeles sukkerfyldet ud over dejen - du kan evt. lave fordybninger rundt omkring på brunsvigeren, for at sukkeret også kan komme lidt ned i dejen hist og pist.

Bagning

  • Bag brunsvigeren midt i ovnen i ca. 30 minutter. Den skal blot hav den ønskede farve - nogle gange får den 35 minutter hos os.