Go Back

Chili Con Carne - Den bedste opskrift du finder!

Det her er uden tvivl den bedste opskrift på Chili Con Carne. Blandingen af grøntsager, kød og de lidt stærke krydderier går bare så godt i hånd med hinanden. Glæd jer!
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid35 minutter
Samlet tid45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Patrick Lønne

Ingredienser

  • 2 spsk rapsolie
  • 1 tsk chilipulver (eller hakket frisk chili - efter smag)
  • 1 tsk spidskommen
  • 0,5 tsk kanel (kan undlades)
  • 1 stort løg (hakket)
  • 3 fed hvidløg (hakket)
  • 70 g tomatpuré
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk worcestershire sauce
  • 1 stk peberfrugt (vælg farven du elsker)
  • 1 stk oksebouillon
  • 5 dl kogt vand (tilsæt bouillonterningen når det er kogt)
  • 1 dåse kidneybønner (skyld og dræn)
  • 1 dåse chilibønner (skyld og dræn)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stk mørk chokolade (pas på, put ikke for meget i!)
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk peber

Sådan gør du

  • Varm olien i en sauterpande eller en gryde på lidt over middel varme. Jeg bruger selv en stor sauterpande, da den er god i forbindelse med bruningen af kødet.
  • Tilsæt chilipulver, spidskommen, kanel og tørret koriander og lad det stege af i et minuts tid.
  • Tilsæt hakket løg og hvidløg og lad det stege i 2-3 minutter på middel varme. Det skal helst ikke få farve.
  • Skub løgene lidt til side og tilsæt tomatpure og lad tomatpuréen blive varmet op og sødmen komme frem i puréen.
  • Tilsæt hakket oksekød og skru op for varmen. Nogle gange hælder jeg indholdet over i en skål, for at kunne stege kødet til det får en god brun farve.
  • Tilsæt grøntsager, bouillonvand, worcestershire sauce, salt og peber. Skrue ned for varmen, og lad hele herligheden simre i en 20-30 minutter (hvis du har tiden, så lad den stå og simre i 60 minutter).
  • Nu er chili con carnen ved at være færdig. Den mangler dog at blive smagt til. Tilsæt derfor chilibønnerne, kidneybønnerne og lidt af chokoladen. Hvis du gerne vil have en stærk chili con carne, er det nu, at du kan tilsætte ekstra chilipulver og cayennepeber.
  • Lad det hele stå yderlig 10 minutter, sådan at bønnerne får lov til at blive varme. Husk endelig at smage chili con carnen til flere gange, og tilsæt endelig mere salt og peber, hvis den mangler.