Go Back

Gullashsuppe

Antal: 4 personer
Forfatter: Lønnebo

Ingredienser

  • 500 g oksekød i tern
  • 1 spsk mel
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk smør
  • 2 store løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 spsk Worcestershire sauce eller engelsk sovs
  • 1 spsik paprika
  • 1 stk peberfrugt (brug den farve du foretrækker)
  • 1 tsk spidskommen
  • 1,5 l oksefond (1 boullionterning pr. 5 del kogt vand)
  • Ca. 1 kg kartofler
  • Evt. oregano basilikum eller rosmarin

Sådan gør du

  • Hvis ikke kødet er skåret i mundrette stykker, skal dette gøres nu.
  • Vend oksekødet i melet og steg dem af i en gryde med olien og smøret. Det må gerne få en god farve – noget vil måske brænde lidt på i bunden af gryden, hvilket du bare skal lade det gøre, da det giver en lækker smag.
  • Tag kødet op af gryden og læg det til side for nu.
  • Steg finthakket løg, hvidløg og peberfrugt 1 minut i gryden – tilsæt evt. lidt ekstra smør eller olie.
  • Tilsæt tomatpuréen og krydderurter og steg det med i 1 minut.
  • Tilsæt Worcestershire sauce eller engelsk sovs og giv det 30 sekunder.
  • Tilsæt oksefonden og lad nu gullashsuppen småsimre under låg i minimum 1,5 time.
  • Skræl og skær kartoflerne i små stykker og tilsæt dem sovsen.
  • Kog gullashsuppen i 30 minutter mere til kartoflerne er lækre.
  • 10. Smag til med ekstra salt og peber – evt. rosmarin, timian eller oregano alt efter dine præferencer.